Kortlægning af videnskabelige kontroverser (KOVIKO)

Gennem KOVIKO lærer den studerende at navigere i et komplekst vidensfelt samt formidle denne viden via digitale metoder.

Som sociologistuderende med en bred interesse for teknologiudvikling og innovation deltog jeg i KOVIKO i 2011, og i dag trækker jeg i meget høj grad på de teoretiske og metodologiske værktøjer som KOVIKO-kurset har lært mig. Jeg er meget glad for at kurset gør sig gældende på KU og jeg er ikke overrasket over at se, at KOVIKO-tilgangen er obligatorisk undervisning på natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser på blandt andet University of Oxford og Sciences Po, eftersom KOVIKO kan tydeliggøre nogle af videnskabernes idiosynkratiske og politiske elementer – perspektiver som jeg ikke vil være foruden.

Læreringsmålene for KOVIKO kan læses herunder:

Igennem kurset opnår den studerende – ved selv i praksis at designe og gennemføre kortlægning af en videnskabelig kontrovers – kompetencer til at kunne:

A) Søge og behandle store mængder information med henblik på minutiøst at dokumentere og kortlægge et fler-dimensionalt socialt fænomen (i form af en kontrovers).

B) Gennemføre en analyse af et selvvalgt teknologisk og/eller videnskabeligt emne med udgangspunkt i en kontrovers’ tidslige og rumlige dynamik, samt dens netværk og aktører.

C) Benytte og udvise fortrolighed med en række værktøjer og visualiseringsteknikker, der tjener til at formidle og publicere en selvvalgt kontrovers på KOVIKOs hjemmeside.

D) Placere en teknologisk og/eller videnskabelig kontrovers i samtidens sociale, kulturelle og politiske dynamikker, gennem brug af centrale socialvidenskabelige begreber.