Corona-nedlukningen fik unge til at styrke de nære relationer

Coronaepidemien og den efterfølgende nedlukning af store dele af samfundet har vendt op og ned på manges hverdag. Men ikke alle har været lige hårdt ramt.

Et nyt studie blandt unge studerende viser, at mange unge overraskende hurtigt formåede at tilpasse sig et samfund i delvis undtagelsestilstand, og hvor alle normale sociale relationer pludselig blev erstattet af krav til fysisk afstand og opfordringer om at blive hjemme mest muligt.

Med kreativ brug af online-løsninger og evne til at tilpasse sig en ny virkelighed har nogle af de unge endda formået at styrke deres nære relationer til familie og venner og på den måde holdt sociale afsavn og måske ligefrem ensomhed for døren.

”For de unge er verden ikke nødvendigvis blevet vendt op og ned, og de lider heller ikke så store afsavn, som man kunne tro. De laver deres justeringer i hverdagen og er gode til at bruge sociale onlineplatforme. De har derfor ikke oplevet nedlukningen som en katastrofal undtagelsestilstand, men snarere som en udfordring for indretningen af deres liv,” siger Kristoffer Albris, der er adjunkt ved Institut for Antropologi og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).

Studiet omfatter 33 unge studerende, som alle bor på det samme københavnske kollegium. Det er derfor ikke repræsentativt for alle studerende eller alle unge i Danmark. Men hvad studiet mangler i bredden, har det i dybden.

De unge er nemlig blevet bedt om dagligt både at svare på en række spørgsmål om deres dagligdag i en logbog og supplere disse med egne bemærkninger. Herudover er 13 unge løbende blevet interviewet for at få et bedre billede af deres oplevelser under nedlukningen.

Tæt på familie og nære venner

Mange af de danske unge beretter om, hvordan de nærmeste venner og familien har fyldt mere i dagligdagen efter nedlukningen. Både i form af hyppigere kontakt eller ved at flytte hjem til forældrene i en periode. De 13 studerende fra udlandet, som indgår i undersøgelsen, har længere vej hjem, men de har til gengæld snakket langt mere med deres familier via digitale platforme.

Samlet set tegner undersøgelsen et billede af en gruppe unge, som med stor fleksibilitet har tilpasset sig de nye forhold, måske hjulpet på vej af deres naturlige forhold til sociale medier og online-kommunikation.

Nedlukningen har været et kreativt benspænd, og de unge har fundet nye muligheder i stedet for at smide håndklædet i ringen.

”De har været kreative og brugt de digitale kanaler til så forskellige ting som brætspilsaftener, madklubber og påskefrokoster. Nedlukningen har været et kreativt benspænd, og de unge har fundet nye muligheder i stedet for at smide håndklædet i ringen,” siger Kristoffer Albris.

Emilie Munch Gregersen, der er akademisk projektassistent på SODAS og en anden af hovedkræfterne bag studiet, peger også på, at nedlukningen for nogle af de unge ligefrem har været en positiv oplevelse.

”De har oplevet det som en pause. Nedlukningen gav dem en chance for at reflektere over, hvad der gør én glad – om det så er at løbe en tur, meditere eller på anden vis forkæle sig selv. På den måde fik de mulighed for at ’ryste posen’ – både når det kommer til deres rutiner i hverdagen, og hvilke relationer der er vigtige for dem.”

Stigende følelse af afsavn og faldende motivation

Men selv om omstillingsevnen og den kreative brug af digitale løsninger springer i øjnene, er det ikke hele fortællingen. Heller ikke de unge har i længden kunnet kompensere fuldt ud for nedlukningen.

I studiet vidner de unges daglige besvarelse af spørgsmålet om, i hvilken grad de har lidt socialt afsavn, både om deres held med at kompensere for den manglende fysiske kontakt, men også om vanskelighederne ved at gøre det mere permanent. (se figur). 

Figur: De unges gennemsnitlige oplevelse af socialt afsavn over tid

Som figuren viser, har de unges oplevelse af socialt afsavn generelt været lav, men der er samtidig en tendens til, at den er steget hen over hverdagene og i løbet af den samlede periode.

Ifølge Emilie Munch Gregersen handler det mere om en følelse af stigende monotoni og mangel på variation i det sociale liv end egentlig ensomhed.

”De unge har styrket de nære relationer, men de har ikke i det daglige kunnet spejle sig i deres medstuderende og få lettet f.eks. studiefrustrationer. De kan klare sig med et komprimeret socialt netværk en vis tid, men i længden er manglen på nye indtryk trættende og samtalerne ensformige. Det er bare noget andet at mødes rigtigt.”

For Kristoffer Albris er det vigtigt at understrege, at nedlukninger, som den vi har set, ikke er uden sociale omkostninger.
“At de unge har klaret sig relativt godt under nedlukningen, må ikke tages som et argument for, at unge danskere, eller danskerne som helhed, klarer kriser som denne, uden at det har konsekvenser. For det har konsekvenser, især for dem, der er sårbare i forvejen,” siger han.

De unges egne beretninger

Det fremgår også af de kommentarer, som de studerende selv har noteret i deres logbøger.

”Det bliver ikke muligt at få nye venner i år, som jeg ellers havde håbet. Føles lidt trist.”

Som én skriver: ”Igennem hele dagen har jeg kunne mærke et savn/lyst efter at have fysisk kontakt med et andet menneske.” Mens en anden lidt forstemt slår fast: ”Det bliver ikke muligt at få nye venner i år, som jeg ellers havde håbet. Føles lidt trist.”

I besvarelserne skiller de internationale studerende sig i øvrigt ikke kraftigt ud fra deres danske bofæller – med visse undtagelser: De har haft færre fysiske møder med andre mennesker under nedlukningen og til gengæld benyttet online-kontakt endnu mere. Og så orienterer de sig naturligt meget mod udlandet og skal derfor finde en balance mellem andre landes måder at håndtere smitten på og den danske, som nogle har undret sig over undervejs. Som én fortæller:

“Jeg var lidt ængstelig før nedlukningen, og jeg følte ikke, at der ikke blev taget nok forholdsregler i Danmark. Så jeg ønskede at forlade Danmark. Men efter nedlukningen følte jeg, at det var bedre at blive.”

Et lærestykke i krisehåndtering

For Kristoffer Albris og Emilie Munch Gregersen siger studiet både noget om, hvordan en lille gruppe unge har formået at tilpasse sig corona-epidemien, og vore generelle evne til at møde en akut samfundskrise.

”Studiet viser, at vi skal lade være med at tænke på nedlukningen som en apokalypse. Vores liv bliver forandret, vi skal være beredte på, at det sociale liv bliver komprimeret og acceptere mere skærmtid. Men livet fortsætter, og de unge i undersøgelsen har generelt kunnet håndteret det,” siger Kristoffer Albris.

Emilie Munch Gregersen peger desuden på, at forårets epidemi har været en læreproces for de unge.

”Hvis det her skulle ske igen, vil de unge vide, hvad faldgruberne er, når man skal tilpasse sig en hverdag, hvor man eksempelvis ikke kan flytte sig mellem lokationer og bruge studiekammeraterne i det daglige. Så er det en hjælp at vide, hvad der er godt for én selv.”

Kristoffer Albris, der til daglig også forsker i katastrofer, ser et endnu bredere perspektiv i de unges håndtering af krisen. Nemlig at vi godt kan håndtere alvorlige kriser, selv om Danmark har scoret relativt lavt i undersøgelser, når det handler om vores evne til generelt at møde katastrofer.
 
”Vi kan faktisk godt tilpasse os, og vi vil klare os endnu bedre, hvis vi lærer af denne krise. Det bør vi gøre, for vi kan komme til at stå over for langt farligere trusler, f.eks. en epidemi med langt højere dødelighed. Derfor skal vi drage os vores erfaringer om, hvordan livet i en krise alligevel kan fortsætte, uden at vi mødes af et totalt økonomisk og socialt kollaps. Det bidrager studiet til.”

Læs hele opdateringen på projektets hjemmeside.

Emner