Sociologer kortlægger frivilligt arbejde og samfundssind under coronakrisen

Hvad får mange danskere til at hjælpe ældre, syge naboer eller socialt udsatte med indkøb og andre gøremål under coronakrisen? Hvordan fungerer hjælpen i praksis? Og hvem når den ud til?

Det er nogle af de spørgsmål, som en bred undersøgelse af danskernes frivillige sociale arbejde skal give svar på i de kommende uger under overskriften ’Solidaritet og frivillighed i coronakrisen’.

Målet er ikke kun at blive klogere på den indsats, som de etablerede organisationer på det sociale område står i spidsen for under krisen, men også på det arbejde, som mange danskere spontant bidrager med, f.eks. i form af nabo-til-nabo-hjælp eller gennem nye, uformelle netværk på Facebook.

”Når samfundet står i en krisesituation, rykker vi sammen, og samfundssindet bobler og syder. Så ser vi en opblomstring af spontant organiseret hjælp. Coronakrisens exceptionelle karakter giver os en helt unik mulighed for at undersøge, hvordan det udfolder sig,” siger postdoc Jonas Toubøl fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han står bag undersøgelsen sammen med postdoc Hjalmar Bang Carlsen, videnskabelig assistent Snorre Ralund samt lektor og institutleder Benedikte Brincker. De har fået støtte til projektet som ét af i alt syv ’straksforskningsprojekter’ igangsat af det Samfundsvidenskabelige Fakultet i forbindelse med corona-krisen. Desuden bidrager Center for Frivilligt Socialt Arbejde som projektpartner.

Solidarisk med naboen eller hele Danmark?

Centralt i undersøgelsen står en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik udsender i disse dage til 8.000 danskere via e-boks. Den skal kortlægge, hvem der i særlig grad engagerer sig i det uformelle frivillige arbejde, hvordan hjælpen og det frivillige arbejde udmønter sig på tværs af landet, og hvilke motiver den enkelte har for at hjælpe.

Et vigtigt spørgsmål er, hvor godt de frivillige tilbud og den uformelle hjælp matcher behovene hos de, der modtager den. Men også, hvor godt hjælpen når ud til f.eks. ældre, ensomme eller socialt udsatte.

”Undersøgelsen rækker også ud til dem, der modtager hjælpen, og det er tit en overset gruppe. Det giver os nogle helt nye muligheder for at studere matchet mellem de frivillige tilbud og den uformelle hjælp og så behovene hos dem, der modtager hjælpen,” fortæller Jonas Toubøl.

”Hvor vigtigt er dit sociale netværk f.eks. for, at du overhovedet får hjælp eller selv er i stand til at bede om hjælp hos en frivillig organisation? Og hvem vi i realiteten er mest solidariske med, når vi tilbyder hjælp eller udfører organiseret frivilligt arbejde? Er jeg solidarisk med dem, jeg kender personligt? Med særlige grupper som beboere i mit kvarter eller socialt udsatte? Eller vil jeg gerne hjælpe meget bredt, f.eks. alle danskere? Det har formentlig stor betydning for, hvem jeg hjælper, og hvordan jeg gør det,” siger Jonas Toubøl.

Nye digitale platforme

Et særligt aspekt er de nye, uformelle måder at organisere hjælpearbejde på, som er vokset frem i de senere år gennem digitale platforme. Her giver f.eks. Facebook muligheder for hurtigt at stable uformelle og borgerdrevne hjælpenetværk på benene.

For at kunne belyse det, kortlægger projektet de facebookgrupper, som organiserer hjælp til coronakrisens mest udsatte. Facebookgrupperne får samtidig tilbud om at formidle spørgeskemaundersøgelsen blandt deres medlemmer. Det skal give et langt mere præcist billede af deres brugere og det hjælpearbejde, de udfører.

”Vi er spændt på at se, om denne krise flytter mere hjælpearbejde over på de digitale platforme. Vi kan allerede se, at der er opstået over 100 hjælpegrupper på Facebook under coronakrisen, og generelt er der en stigende interesse for at benytte digitale løsninger i den frivillige sektor. Men det skaber også nogle udfordringer. Særligt ældre mennesker og mange socialt udsatte bruger ikke digitale platforme,” siger Jonas Toubøl.

Tæt partnerskab om projekt og formidling

Hvor stor en udfordring, det er, skal projektet gerne give de første svar på senere i april. Og ambitionen er at nå så bredt ud med resultaterne som muligt, så hele den sociale sektor kan lære af coronakrisens første uger.

Her vil Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) spille en nøglerolle med sit brede kontaktnet og kendskab til frivilligt socialt arbejde. Som projektpartner bidrager centret desuden økonomisk og med rådgivning.

”Med CFSA's helt særlige praksisnære viden og med Københavns Universitets forskningstilgang kan vi sammen bidrage med ny og vigtig viden om civilsamfundets virkekraft og ikke mindst den uformelle frivillighed i Danmark,” som Laura Auken, centerchef på Center for Frivilligt Socialt Arbejde, siger i en pressemeddelelse.

Læs mere om undersøgelsen i boksen til højre.

Opdatering 24. april 2020: Projektet er efterfølgende er blevet udvidet takket være en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Læs mere: Ny bevilling udvider undersøgelse af frivillighed under coronakrisen

Emner