(U-)forberedthedens politik
Den igangværende corona-pandemi har affødt en række forestillinger og begreber for, hvad det egentlig er for en type af politik, der kendetegner situationen i Danmark og globalt. Er vi her vidne til en dramatisk undtagelsens politik, hvor almindelige love tilsidesættes i katastrofens skær, sådan som det er blevet tænkt fra Thomas Hobbes til Carl Schmitt? Er der måske tale om en teknokratisk risiko-politik, i den forstand at eksperters kvantitative risikovurderinger for en stund har overtaget det politiske kontrolrum? Eller gennemspiller vi snarere en mere velkendt krise-politik, ikke ulig den fra finanskrisen i 2008-09 – med den implikation, at situationen rummer nye muligheder og at vi kan imødese et større ideologisk slagsmål om samfundets retning, som globalt, kapitalistisk, grønt eller andet, post-corona?